Det skal du overveje, når du flytter

Funny young couple enjoy and celebrating moving to new home, moving concept

Om du har meget erfaring eller ikke, skal du altid have en række overvejelser med, når du flytter. Der er nemlig en helt masse ting, der skal tænkes igennem. Hvilken type bolig skal det være? Hvilket miljø, vil du bo i? Spørgsmålene er mange, og svarene skal tænkes grundigt igennem. Dit næste hjem skal nemlig være et dejligt sted at være. Det skal være trygt, rart, og så skal det være perfekt til dig.

Hvordan kunne du tænke dig at bo?

Der findes et væld af muligheder, når det gælder boligtyper. Ja, du kan jo nærmest bo i hvad som helst. Du kan bo i de mindste lejligheder og de største villaer. Du kan bo i rækkehus, stråtækt hus, murermestervillaer og store bondegårde. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænser. Det er vigtigt at undersøge sine muligheder. Ofte har man nemlig et forsnævret syn på, hvad der egentlig er af muligheder. En rigtig god idé er helt sikkert at besøge en masse forskellige huse. Hold dit sind og øjne åbne. Måske bliver du overrasket.

I hvilket miljø kunne du tænke dig at bo?

Når du har fundet ud af, hvilken type hus du kan se dig selv bo i, er det tid til at overveje miljøet. For hvis du ønsker at bo på en bondegård og samtidig synes at Nørrebro er fantastisk, har du et problem. I dette tilfælde skulle du højst sandsynligt tænke over, hvad der ville betyde allermest for dig. I boligjagten bliver du nemlig ofte nød til at gå på kompromis.

Miljø kan være mange ting. Det kan være det naturlige miljø. Ønsker du for eksempel at bo ved vandet, i skoven eller inde i byen? Det personlige miljø er noget helt andet. Måske har du et ønske om at have et socialt liv i og omkring dit hjem. Her bliver du naturligvis nød til at komme ud og mærke stedet på egen krop.

Undersøg alle muligheder

Når du starter din søgning efter dit næste hjem, kan det virke en smule uoverskueligt. Med mange boligsider, kan det være svært at finde hoved og hale i det hele. Gå derfor efter sider, der samler alle lejeboliger, eller så mange som muligt på deres hjemmeside. På den måde er det meget lettere at sammenligne boligerne med hinanden. Ofte koster det også penge at være en del af boligsider. Der kan altså være penge at spare, hvis du kan blive medlem af en enkelt side i stedet for ti.

Et godt tip er også at få lavet prioriteringslister over de boliger, du gerne vil ud og kigge på. Med en prioriteringsliste ved du, hvor du skal starte og slutte. Du bruger derfor ikke unødvendig tid på en mindre interessant bolig.